Flýtileiðir á vef Stofnun íslenskra fræða:


Bibliotek

Instituttets bibliotek er et forskningsbibliotek med hovedvægt på islandske studier, europæiske middelalderstudier og folkloristik. Det rummer endvidere microfilm og fotografier af håndskrifter på papir og i digitaliseret form. På afdeling for navneforskning findes især skrifter indenfor navneforskning, distriktshistorie og landbeskrivelse. Der er også en god kortsamling, med hovedvægt på islandske landkort, men også kort over Danmark, Færøerne, Grønland, Shetlandsøerne og Norge. På afdeling for folkloristik er instituttets lydarkiv.

Biblioteket rummer 36.800 bøger samt 156 tidsskriftstitler og en stor samling særtryk. To fonde, Þorsteinn M. Jónssons fond og Birgit Baldwins fond, muliggør en væsentlig årlig tilvækst af bogsamlingen. Bibliotekets elektroniske database er en del af Gegnir, som er de islandske bibliotekers fælleskatalog.

Brugerne er hovedsagelig instituttets ansatte samt andre forskere og studerende, der interesserer sig for området.

Læsesal

På læsesalen er der plads til 14 gæster. Der må søges om arbejdsbord i god tid: Tlf. +354 525 4022 fax +354 525 4035 eller ved at sende en e-post til olofbe@hi.is