Håndskriftudstilling

Instituttets håndskriftudstilling i Kulturhuset (Þjóðmenningarhús) fokuserer på de islandske håndskrifters kulturelle og politiske rolle fra fortid til nutid. Digtene og sagaerne der er bevaret i disse håndskrifter er den bedste vidnesbyrd om nordeuropæisk kultur og mentalitet i hedensk tid – traditioner og visdom der blev bevaret ved mundtlig overlevering og viderebragte kundskaber, foruden at være en kilde til underholdning ved de kongelige hoffer såvel som hos den gemene befolkning.

Skriftkulturen som kristendommen medbragte muliggjorde en organiseret nedskrivning af denne viden, bogproduktionen blev et vigtigt våben i kampen om politisk magt og indflydelse i samfundet.

I forbindelse med udstillingen er der udgivet et udførligt og rigeligt illustreret skrift med titlen Handritin (The Manuscripts of Iceland), hvor 17 forskere gør rede for håndskrifternes historie og deres indflydelse i nutiden.

Baggrund
Lige siden de første håndskrifter blev tilbageleveret fra Danmark i 1971 har instituttet givet publikum adgang til at betragte udvalgte håndskrifter på en særlig håndskriftudstilling, som en lang overgang befandt sig i Instituttets lokaler i Árnagarður. Håndskriftudstillingen har altid været et fast programpunkt for officielle gæster foruden at skolebørn og studenter, fra indland såvel som udland, har været kærkomne gæster. Siden 1998 har der været ansat en museumslærer ved instituttet som tager imod grupper og underviser om håndskrifternes tilblivelse og historie. Fra året 2002 har der været en permanent håndskriftudstilling i Kulturhuset i Hverfisgata 15 i Reykjavíks centrum.